Danmark er ikke et af de lande der aftager mest lammekød, men lam er et af de kødprodukter, der klart har haft en fremgang i løbet af de sidste 20-25 år. Lam har et hav af tilberedningsmuligheder og bruges i køkkener verden over.



 Lam - Dejlige danske lam fra Vallø

Fra nytår til omkring påske sælger vi friske lam fra Vallø. Lammene er krydsninger af forskellige Texel-varianter.

Vallø Gods som lammene er opkaldt efter, er et historisk gods fra 1300 tallet. Det ejedes indtil 1708 af mange kendte adelsslægter, herefter blev det købt af Frederik IV. Da Christian VI i 1730 blev konge overtog han godset og overdrog det til sin hustru Dronning Sophie Magdalene. Dronningen oprettede Vallø Stift som en selvejende institution der i dag beskæftiger ca. 70 medarbejdere og omfatter bl.a. landbrug og skovbrug.

De danske lam går ude hele sommeren og græsser på strand enge overalt på Sjælland. Om efteråret kommer de tilbage til Vallø for at afgræsse de vidtstrakte frøgræsmarker der hører til godset. Markerne der hører til godset er meget ujævne og det er derfor umuligt at komme ned i alle fordybninger med en græsslåmaskine så her er lammene en stor hjælp da de kan afgræsse alle huller og fordybninger.

Når lammene er ved at være slagtemodne ( mellem 9 og 12 måneder – når et lam er over 12 måneder er det ikke mere et lam men et får) kommer de igen i stald og bliver her fodret med korn og soja.

Et slagtet Vallø lam vejer ca. 22-30 kg.


 Lam - Danske Vadehavslam

Produktionen af Vadehavslam bygger på en lang og stolt tradition for dyreopdræt i marsken. De store flade strandenge har været brugt til afgræsning i mere end 1000 år. Det giver områdets rige fugleliv de bedste betingelser for at finde føde, så kvalitetsproduktion og natur går op i en højere enhed.

Områdets salt- og mineralholdige græsser giver kødet dets karakteristiske krydrede, let salt smag som har gjort dyr fra marsken eftertragtede siden jernalderen.

Det er et krav for Vadehav Marsk og Mad -producenterne, at dyrene skal græsse mindst fire en halv måned om året og mindst 50% af foderet skal stamme fra marskområdet.


 

 Lam - fra Irland

Kalu køber sine lam fra de irske firmaer B&F meats og Irish Country meats.

Firmaerne køber altid dyr direkte fra producenterne. De forlanger, at der er kontrol med dyrene fra fødsel til slagtning, og at de har haft et godt liv. De samme kriterier gør sig gældende, når det drejer sig om udskæring, pakning og forsendelse. Alt bliver strengt kontrolleret.

I Irland har der været opdræt af lam siden ca. 4000 f. Kr., og irerne er stadig førende på området, når det gælder kødets høje og ensartede kvalitet, hvilket skyldes de gode klimabetingelser, omgivelserne og de "savoir faire", som de irske landmænd har. Kalu's dygtige slagtere laver mange forskellige udskæringer i Kalu's egen produktion uanset årstiden: Flotte lammerygge og køller, lammekroner, lammekøller u/skank og nøgleben samt udbenede bove i net.