Kalus udvalg af fersk fransk fjerkræ er bredt og spændende og der er noget for enhver smag. Som eneste danske fjerkræ fører vi Bornholmerhanen fordi vi synes den er et godt bud på dansk fjerkræ. Man kan spørge sig selv, hvorfor mange foretrækker frisk, fransk fjerkræ, når vi i Danmark selv producerer fjerkræ? Ganske enkelt pga. mangfoldigheden og bredden i produktionen. Fransk fjerkræ er lidt lækrere og en del mere smagsfuldt. Fjerkræet har en meget stor kødprocent og har en lav fedtprocent, så kyllingerne "krymper" ikke under stegningen. Fransk fjerkræ er derfor et nødvendigt supplement til den smalle danske fjerkræproduktion.

Fjerkræ er en bred gruppe, der omfatter vore tamme opdrættede fugle. Kød af hønsefugle (f.eks. kylling, kalkun) er lyst, næsten hvidt. Kød fra andefugle er noget mørkere. For begge typer gælder, at det er fint i strukturen og magert. Det er et faktum, at fjerkrækød i vore dage er den form for kød, der spises af flest mennesker over hele verden. Det er nemt at avle fjerkræ, og det kan derfor holdes i egne, hvor andet kød findes i små mængder eller hvor det er for dyrt.

Under gruppen fjerkræ har vi også inkluderet vagtler og ungduer som - selvom det i nogle sammenhænge betragtes som vildt - i dag er 100% forædlende opdrættede fugle.
Kaniner er placeret i fjerkræsammenhæng idet de traditionelt slagtes på fjerkræslagterier og med sit lyse, magre kød minder mest om fjerkræ.
Det meste fjerkræ sælges også parteret i f.eks. bryst, over- og underlår, schnitzel m.m. Vi er stolte af nedenfor at kunne præsentere vort meget brede udvalg af franske kyllinger.

Fjerkræ Frisk fransk landkylling og unghane

Selv om den franske landkylling er en industrikylling, er det en Klasse A-kylling, som opdrættes i kyllingehuse med meget god plads - både i forhold til hvad andre franske industrikyllinger har og specielt i forhold til deres danske artsfæller. Kyllingerne leveres grydeklare og uden indmad. Fodret består af 60% korn og majs og 40% kraftfoder og er uden antibiotiske vækstfremmere.
Levetid: 42 dage

Fjerkræ Skrabekylling

Skrabekyllingen fra vores franske leverandør Guillet hedder "Le Braconnier du Roy", hvilket betyder krybskytten fra Roy. Navnet er opstået, fordi en krybskytte i området Daumeray, hvor kyllingen stammer fra, gik rundt og jagede de fritgående kyllinger. Skrabekyllingerne går frit rundt i store kyllinghuse med 50% mere plads end i almindelige kyllingehuse. De er kendetegnet ved at have sorte ben.
Kyllingerne fodres med primært majs og korn - uden tilsætning af antibiotiske vækstfremmere.
Levetid: 75 dage

Fjerkræ Frilandskylling - "Maine"

Kyllingerne fra Maine er landkyllinger, fra Loire-området. De har adgang til frisk luft på indhegnede arealer hele deres liv. Det har de det så godt med, at de er blevet dekoreret med det fornemme "Label Rouge", som kun tildeles landbrugsprodukter af den allerbedste kvalitet. Kyllingernes foder består fortrinsvis af majs og korn - uden tilsætnings af antibiotiske vækst-fremmere.
Levetid: 81 dage

Fjerkræ Frilandskylling Loué

Denne kylling er en decideret frilandskylling, hvilket vil sige, at den går frit rundt uden hegn og med adgang til store kyllingehuse. Loué-kyllingen produceres udelukkende i Sarthe-departementet mellem Paris og Bretagne. 90% af kyllingernes foder består af majs og korn uden antibiotiske vækstfremmere. Kyllingen har fået tildelt det fornemme "Label Rouge" sejl, der kun gives til landbrugsprodukter af absolut top-kvalitet og dermed er en kvalitetsgaranti.
Levetid: min. 91 dage

Fjerkræ Økologisk frilandskylling Fra Bodin i Vendée
Jean Bodin startede i 1979 som økologisk opdrætter og var den første til at producere en 100% økologisk kylling. I dag er det hans to sønner Yves og Marcel der har overtaget virksomheden og Bodin har siden 1992 været én af de førende producenter af 100 % økologisk fjerkræ i Europa. Bodin producerer udelukkende økologisk fjerkræ og det ud fra et princip om produktion som et lukket kredsløb. Det vil sige at alle faser af fjerkræproduktionen er integreret i et økologisk system hvor der føres fuld kontrol med hele processen – fra dyrkning og salg af økologisk foder over opdræt til slagtning og pakning. Bodin arbejder tæt sammen med 70 økologiske landbrugsbedrifter i Vendée området. De avler hvid og gul kylling, berberiand, perlehøne og kalkun. Det økologiske frilands fjerkræ lever i flokke på 1000-2000 stk. med god plads både indendørs og udendørs.  De har adgang til store friarealer og kan søge ly i opstillede huse.
Levetid ca. 90 dage.
Du kan købe nogle af Bodins dejlige produkter hos bl.a. Egefeld og Irma.

Fjerkræ Frilandskylling - "Poulet gris"

Mieral Prince de Dombes frilandskyllinger "Poulet gris" avles udelukkende i Dombes området som ligger mellem Bresse og Lyon. Kyllingerne har Label Rouge garantiseglet og går frit rundt på beplantede græsarealer og kan søge skygge under tyræerne hvis det bliver for varmt.
Levetid: 90 dage

Fjerkræ Bressekylling fra Mieral

Bressekyllingen er de franske kyllingers Rolls Royce! Her er tale om det fornemmeste fjerkræ i verden. De går frit rundt i Bressan i Bourgognes friske luft og lever udelukkende af majs-, korn- og mælkeprodukter. Produktionen foregår under streng kontrol og allerede i 1930 fik Bresse sin egen AOC-status. Betegnelsen angiver et område, en region, eller en lokalitet og tjener som en garanti for, at produktet stammer fra den nævnte sted, og hvis kvalitet eller karakteristika kan henføres hertil. Bressekyllingen er den eneste kylling i verden der har en AOC status.
Levetid: 120 dage

Fjerkræ Gul kylling

Den gule kylling er "gult fjerkræ", som man har tradition for at spise i Sydfrankrig og andre Sydeuropæiske lande. Det er en speciel race, og den lever i store kyllingehuse med god plads. Fodres fortrinsvis med majs og korn.
Levetid: 45 dage

Fjerkræ Poussin

Poussinen blev tidligere kaldt "forårskylling" eftersom denne type kyllinger kun var at få om foråret. Nu kan de, som så meget andet fjerkræ fås året rundt. Bretagne er hjemsted for mere end 60% af produktionen af poussiner.
Levetid: 35 dage

Fjerkræ  Kapun

Kapunen er en kastreret hanekylling. Derfor kan den koncentrere sig om at spise og bruger ikke tid på at tænke på hønsene. Dette gør at kødet bliver meget fint i strukturen. Kapunen er en sæsonvare, der leveres op til højtiderne. I Frankrig er det traditionelt en af de mest eftertragtede julespiser, men også til Påske er der rift om kapunerne.
Levetid: 150-224 dage

Fjerkræ Poulard

Poularden er en steriliseret høne, der kan koncentrere sig om at indtage god og rigelig mad uden at skulle tænke på at lægge æg. Kødet er fint og lækkert. Ordet "poulard" bruges på dansk ofte om store kyllinger generelt.
Levetid: 150-220 dage

Fjerkræ Hane

Haner er kønsmodne fugle, der er over 14 uger gamle.
Levetid: ca. 350 dage

Fjerkræ Høne

Høns er kønsmodne fugle, der er over 14 uger gamle. Opdrættet i kyllingehuse med meget god plads. Fodres med korn og majs.
Levetid: ca. 350 dage

Fjerkræ Bornholmerhane

En specialitet fra Bornholm. Kyllingerne går frit i store kyllingehuse. Kyllingerne bliver kønssorterede som daggamle, og der opsættes skillerum på tværs i huset i forholdet 60% til hanekyllingerne og 40% til hønsene. Efter at hønsene er slagtede (efter 40-41 dage) fjernes skillerummet og hanekyllingerne får hele huset til rådighed hvilket giver 12 haner pr. m2. Hanerne slagtes når de har en vægt på ca. 2500 gr.
Levetid: 49-51 dage

Fjerkræ Perlehøne

I modsætning til tamhønen nåede perlehønen aldrig at blive en spise for den jævne mand i oldtiden, og med romerriget forsvandt også perlehønen fra menuen. Det ser ud til, at den først dukkede op igen i 1500-tallet, da portugisiske købmænd havde den med til Frankrig, hvilket attesteres af det navn, fuglen har i dag på fransk: "pintade". Navnet kommer fra det portugisiske ord "pintada", der betyder "malet" eller som her "plettet" eller "klattet", og som henviser til de runde pletter, man finder i hønsefuglens fjerdragt og som på dansk har givet den navnet perlehøne.

Perlehønen opdrættes i dag i volières med god plads, for den opfører sig stadig som var den en vild fugl. Som en følge heraf har den heller ikke mistet det mørke kød, man finder hos de vilde fugle. Perlehøns elsker at sidde og døse højt oppe i træerne, og de viser kun interesse for at komme ned, når der serveres korn for dem. De er sky og på vagt, så de kan være svære at komme på nært hold af. Perlehøns er kendt for at have temperament, og de larmer.

Fjerkræ Frilandsperlehøne fra Mieral

"Excellence"-perlehønen er Mieral's eget mærke og en "sauvage", dette betyder at den ikke r stækket hvilket normlt er tilfældet for perlehøns og at de derfor har mulighed for at flyve op i trætoppene. Dermed får perlehønsene styrket deres muskulatur, hvilket gør at kødets struktur og smag bliver helt unik.
"Prince de Dombes"-perlehønen har garantiseglet Label Rouge og kommer fra området Dombes der ligger mellem Bresse og Lyon. Her går den frit omkring i et indhegnet område.
Levetid: Min. 91 dage

Fjerkræ Kalkun

"Kalkunen" skrev Brillat-Savarin, "er en af de bedste gaver, den nye verden har skænket den gamle... [Den] er den største og mest... velsmagende af vores tamme fugle".

Amerika er det eneste sted, hvor man har fundet kalkunen vild og i naturtilstand. Kalkunen holdt sit indtog i Europa i slutningen af det VII århundrede. Jesuiterne fik dem fra Indien (fuglens franske benævnelse er i hankøn "dindon" og i hunkøn "dinde", som er det samme som d'Inde (fra Indien)). Jesuiterne havde et betydeligt opdræt i omegnen af Bourges, og det blev senere udbredt over hele Frankrig, og i dag opdrættes der også kalkuner i Danmark.

Forbruget af kalkunkød er på det nærmeste eksploderet indenfor de sidste år. Kalkun er nemlig det fjerkræ, der opnår den største tilvækst pr. kg. foder, så alt taler for en fortsat stigning i forbruget af kalkunkød Succes'en skyldes ligeledes, at kalkunkød er magert, lidt neutralt i smagen og fås i en lang række udskæringer (se sortimentslisten). Herudover er det forholdsvist billigt kød.
Levetid: min. 60-65 dage

Fjerkræ Berberi and

I det gamle Egypten spiste man ænder længe før man kendte til hønsene. Romerne satte også stor pris på andekød. De holdt ænder i indhegninger, men det er næsten sikkert, at det var vildænder, man havde indfanget levende og holdt i andegård indtil de skulle spises. Da europæerne nåede frem til Amerika opdagede de, at der var mange forskellige slags vildænder i den nye verdensdel.

Berberianden opdrættes hovedsageligt i Frankrig. Ænderne kan fås friske hele året. Hananden -Canard - er en stor, mager, velsmagende and, der tørslagtes efter 14 uger. Hunberberianden -Canette - er en lille utroligt velsmagende og lækker 2-personers and på ca. 1,5 kg.

De franske Berberiænder er tørslagtede ligesom det er tilfældet med vore andre fjerkræprodukter fra Frankrig. Dette vil sige, at man - i stedet for at overhælde fuglene med kogende vand - dypper dem i varmt voks. Herefter skraber voks og fjer af, hvilket giver en meget flot og velsmagende and; dog kan der i visse tilfælde være enkelte små stubbe på lårene.
Levetid: 12 uger (10 uger for hunanden)

Fjerkræ Frilands canette fra Mieral

Canette "Excellence" er Mierals eget mærke og opdrættes i Bresse området præcis under de samme betingelser som bressekyllinger.
Canette "Prince de Dombes" opdrættes i Dombes som ligger mellem Bresse og Lyon. Her går den frit omkring på beplantede græsarealer.
For begge typer canetter gælder det at de avles på gårde som udelukkende producerer til Mieral og da der er tale om berberiænder ligger vægten på mellem 1800-2300 g.
Levetid: min. 70 dage

Fjerkræ Frilands canard fra Mieral

Canard Excellence" er Mierals eget mærke og opdrættes i Bresse området præcis under de samme betingelser som bressekyllinger.
Canard "Prince de Dombes" opdrættes i Dombes som ligger mellem Bresse og Lyon. Her går den frit omkring på beplantede græsarealer.
For begge typer canard gælder det at de avles på gårde som udelukkende producerer til Mieral og da der er tale om berberiænder ligger vægten på mellem 3500-4000 g.
Levetid: min. 120 dage

Fjerkræ Gås

Af alle vandfugle er det gåsen, der befinder sig bedst på landjorden. Der skal naturligvis være vand i nærheden, men de klarer sig med meget mindre end ænder. Gåsen har formentligt været tæmmet siden stenalderen.. Vi ved, at de gamle egyptere spiste gæs, og at de gamle grækere holdt tamme gæs, som blev opfodret med opblødt korn. Eftersom gæs finder mad og spiser alt det grønne, de kan finder i de områder, hvor de vandrer omkring - og da de kun skal have et beskedent kvantum af de dyre foderprodukter før de skal slagtes - står de i høj kurs i egne hvor folk er fattige.
Levetid: min. 16 uger

Fjerkræ Vagtel

Vagtler omtales allerede i Det Gamle Testamente, i 4. Mosebog, hvor man kan læse at vagtler reddede Israels folk fra hungersnød. Også i Antikken kendte man til vagtler. Grækerne serverede dem hele året, hvorimod Romerne, af en eller anden grund, havde aversion imod dem.

Vagtlen er let genkendelig. Den er lille og tæt med korte rosa ben, store sorte øjne og et kort buet næb. Dens fjerpragt er brun med hvide og sorte pletter.

Vagtler har stor modvilje mod at flyve selv om den oprindelig er en trækfugl. Vagtler har store muskler med hvidt kød og kan flyve hurtigt, men ikke ret langt. De har ikke det blodsystem, der leverer de fugle, der flyver godt, brændstof i form af ilt, som produceres hurtigt og i store mængder. Grundet denne rigelige blodtilførsel har mange af vore jagtbare fugle mørkt kød. Vagtlens kød er lysere i farven og smagen er meget raffineret. I dag opdrættes vagtler i volières. De er utroligt produktive og lægger æg hele tiden.
Se sortimentslisten for information om hvilke udskæringer der er tilgængelige.
Levetid: 21-25 dage

Fjerkræ Due

Duer har siden oldtiden været en eftertragtet spise, og både grækere og romere brugte dem i stor udstrækning - også som sendebud. Fra 1789 blev det lensherrenes privilegium at have et dueslag (derfor de mange duetårne rundt omkring i Frankrig) og således også at kunne nyde duernes fine kød. Indenfor de sidste år er der sket en stor udvikling i produktionsforholdene og igennem forskning har man forbedret de genetiske egenskaber og således fundet frem til kød- og smagsfulde duer. I dag opdrættes duer i dueslag. Et moderne dueslag består af en lang række volières, hvor bestanden er på mellem 28-32 par. Duernes foder består af majs og forskellige kornsorter. Se sortimentslisten for oplysninger om udskæringer og størrelser.
Levetid: 28-34 dage

Fjerkræ Kanin

Kaninen var den sidste af de dyr, vi plejer at opdrætte, der blev tæmmet. De kaniner, romerne "avlede", var sandsynligvis ikke rigtigt tamme; det var vilde kaniner, der blev sat i bur efter at være blevet fanget med net, fordi de skulle fedes op, før de blev slagtet og kom på bordet. Og der var ikke meget, der kunne tilskynde romerne til at prøve at tæmme et dyr, der var så let at fange i vild tilstand - ikke mindst i betragtning af at vildtlevende kaniner smager bedre end tamme.

Kaninen har som madret levet en meget omskiftelig tilværelse. I Frankrig har man hånligt omtalt retten som "portnermad" og dette skyldes, at der i mange parisiske gårde i den indre by fandtes et overdækket bur, hvor conciergen holdt kaniner "mellem vaskebaljen og en kasseret madras" ligesom conciergen hos Balzacs Cousin Pons. I dag anses kaninen for at tilhøre samme kategori som fjerkræ og anvendes traditionelt i Sydfrankrig i en række lækre egnsretter. Også i Danmark har kaninen haft en omskiftelig tilværelse! Fra at være et udbredt accepteret slagtedyr, blev kaninen under 2. Verdenskrig anset for at være et "inferiørt" stykke kød. I dag har den vundet indpas på de danske middagsborde og er også blevet en mere udbredt vare i køledisken i supermarkederne.

En hel kanin ligger i vægt på 1,3 - 1,7 kg. stk., men man kan også købe udskæringer af lår eller ryg.
Levetid: 49 dage

Fjerkræ Foie gras

Allerede i romertiden fandtes der forskellige metoder til at opfede ænder og gæs, således at leveren blev extraordinær stor. Foie gras bliver betragtet som en af gastronomiens største delikatesser. Det der afgør leverens kvalitet er dens farve og struktur.

Foie gras (fed ande- eller gåselever) opnås ved at stopfodre ænder eller gæs. De bedste ande foie gras fås ved at krydse en berberiand med en pekingand, hvorved der fremkommer en "Mulard and". Ænderne går frit i 13 uger for at styrke deres muskulatur, mens de i de sidste 14 dage før slagtning stopfodres med en speciel majsblanding. Denne koncentrede fodring gør, at leverens vægt 10-dobles, så man efter slagtningen har en stor, cremegul lever. En foie gras fra en gås vejer 700-800 gr. og en and ca. 500 gr. Hvilken type foie gras, der er bedst, er en smagssag, men ande foie gras'en har tendens til at "flyde ud" ved stegning.

Der findes to "varianter" af gåsen: "industrigåsen" og "landbrugsgåsen". Industrigåsen er den gås der anvendes til fremstillingen af foie gras selv om denne produktion ikke nødvendigvis foregår "industrielt". Gåsen har under bugen en stor hudfold, hvor der kan blive plads for det fedt, der frem-kommer når man tvangsfodrer gåsen, og det er man nødt til for at få de opsvulmede levere der skal til når man fremstiller foie gras. Når man har fjernet leveren anvendes resten af gåsen - som er ret fed - til bl.a. confit d'oie, konserveret gås, og denne specialitet er en traditionel spise i de egne, hvor man avler gæs til foie gras nemlig i det sydvestlige Frankrig.

Foie gras sælges frisk, ubehandlet og naturligvis tilberedt på forskellige måder som:
"mousse", ( foie gras rørt op med fløde og bagt)
"bloc", (tilberedt foie gras, hvor der kan være hele stykker)
"entier"(terrine kun med hele stykker)