Kalu
Kalu A/S er en virksomhed, der har specialiseret sig i handel med spændende fødevarer fra det meste af verden og er i dag Danmarks førende virksomhed inden for sit felt.

Virksomheden startede ud med salg af frisk foie gras, franske fjerkræspecialiteter og vildt til toppen af dansk gastronomi. Dette er stadig kerneområderne i vor forretning.

I dag har virksomheden endvidere skabt sig en niche med et sortiment af specialiteter der omfatter struds, lam, eksotisk vildt, charcuteri, røg- og tørvarer og en lang række frostspecialiteter.

Vi arbejder bredt og dybt med disse produkter, hvilket vil fremgå af de følgende sider. Her vil du ligeledes kunne finde produktinformation, beskrivelse og opskrifter m.m. på de enkelte produkter.

 



Fjerkræ er en bred gruppe, der omfatter vore tamme opdrættede fugle.
Af produkter kan nævnes kylling, and, perlehøne, kalkun, gås, vagtler, duer, kaniner, indmad, skrog m.m.


Vildt omfatter såvel frisk vildt fra Danmark, Skotland og Irland samt frost vildt.


Kalu's eksotiske vildtsortiment består af antilopearterne kudu og springbuk som begge to stammer fra det sydlige Afrika. Derudover har vi bison fra Canada, kænguru fra Australien, krokodille fra Afrika og pytonslange fra Vietnam.


Struds er med sit fedtfattige kød og dejlige vildtsmag blevet populært og har efterhånden vundet indpas på de danske spiseborde. Kalu får sit strudsekød fra Afrika.


Kalus sortiment af lam omfatter både dansk og irsk lam. Kalus friske lam leveres fra Irland en gang om ugen. Desuden kan du få frisk Vadehavslam og Vallø lam i sæson. Lam fås også som frost.


Charcuterigruppen omfatter forarbejdede produkter såsom confit, farserede produkter, paté, skinker og pølser.


Under specialiteter finder du information om tørvarer, olier, sherry eddike, aceto balsamico, dejspecialiteter, farmed caviar, trøfler, pesto, oliven, piment d'Espelette, foie gras, gård- og mejeri-oste samt frugtpuréer.