Nyheder om Kalu og fødevarer til detail og foodservice

Nej, vi er ikke blevet boghandlere, men når der er en så interessant bog som Sous Vide 2.0 af Karsten Tanggaard, så er vi alligevel nødt til at at have den i vores sortiment og slå et slag for den. 
Sous vide 2.0 er den største og mest ambitiøse bog om emnet. Det er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere og professionelle. Læs mere her.

Friske kræfter i Kalus bestyrelse

Friske kræfter i Kalus bestyrelse


Efter 32 år i Kalu har Carl Henrik Skovdal sagt farvel til det selskab, han var med til at stifte. Han har forladt bestyrelsesbordet, og i hans sted sidder nu Kim Rahbek Hansen, stifter af Sticks'n'Sushi, og Tine Jasper, adm. direktør i Madbureauet. Skiftet sker som led i et planlagt generationsskifte, der har taget tilløb over de sidste par år.


Velkommen til, vi glæder os meget til samarbejdet.


NYHED I KALU: Økologiske Ellevang-gris

NYHED I KALU: Økologiske Ellevang-gris


Så er der spændende nyt i Kalus sortiment: Økologisk gris fra Falster med frihed og dyrevelfærd i højsædet.


Frihed og dyrevelfærd har været et omdrejningspunkt for tankerne bag det lille økologiske landbrug på gården Ellevang på Falster. Bag gården og Ellevang-grisen står de to unge landmænd Stine Rewers Piil og Troels Piil, som ihærdigt passer og plejer de gryntende, glade, guffende grise. Grisene er ude hele året eller rettere når de gider, for de har små huse og tør halm, de kan vælte sig i, når de vil i læ eller skygge. Grisen er en blanding af Yorkshire, dansk landrace og Duroc og du kan købe dem hos Kalu nu. 
Læs meget mere om de økologiske Ellevang-grise her.
Grisene fås halve og i forskellige udskæringer.

Økologisk ketchup fra Curtice Brothers har fået en søster

Økologisk ketchup fra Curtice Brothers har fået en søster


Den økologiske ketchup med 70% ægte toskanske tomater har fået en søster i form af en økologisk mayonnaise. Den fås pt. kun i det lille 70 g glas til roomservice og bordservering og passer så godt samen med ketchuppen. Mayonnaisen har den perfekte balance mellem fedme og syre og er fantastisk i sandwich, burgere og til ovnfritter. Ring til kundeservice

på 33 24 12 22 for salg.

Kalus datterselskab eksporterer til Europa og Nordamerika

Kalus datterselskab eksporterer til Europa og Nordamerika

Nu har foodies i Europa og Nordamerika mulighed for at smage økologisk wienerbrød, ost, grønsagssupper og frugtpuré, chokolade fra vilde kakaoplanter, knækbrød og røget laks af høj kvalitet. Det er blot nogle af de luksusvarer, alle håndplukket i Skandinavien, som eksporteres til Europa og Nordamerika af den nye virksomhed Nordic Food Export.

 Nordic Food Export er et datterselskab stiftet af Kalu A/S, som er kendt for import og videresalg af kvalitetsfødevarer fra hele verden.

Læs pressemeddelelsen